Runde spiritusbanderoler indført pr 1.7.2002

Efter ønske fra vin- og spiritusbranchen indførtes fra 1.7.2002 runde spiritusbanderoler (oblatbanderoler). De hidtidige aflange spiritusbanderoler vil dog fortsat blive produceret. Det er tilladt at erstatte de aflange banderoler med runde, når beholderen er egnet til det. De runde spiritusbanderoler har et design, som meget ligner de nu afskaffede runde vinbanderoler, og størrelsen er også den samme (diameter 22 mm).